Når engle får ben
Er du bevidst om din sensitivitet, og forstår du, hvilken gave det er, du er født med? Forstår du at bruge dens signaler til at kunne forblive i indre ro og balance og handle med autentisk styrke, selv når dit indre følelsesregister koger? Eller har du ofte en følelse af at være forkert, ikke god nok, sårbar, mindreværdig, overstimuleret eller handlingslammet?
Bogen “Når engle får ben” handler om at lære at afkode sjælens og sindets utrættelige måder at kommunikere med os på via intuitionen, kroppen, følelserne og tankerne. Du vil lære, hvordan du kan bruge disse informationer i din personlige udvikling.
I “Når engle får ben” vil du få forståelse for vigtigheden af følelsesmæssig og spirituel bevidsthed og støtte til at udvikle dig hen imod Dit sande jeg og til at kunne leve og gå med lethed og autentisk styrke. Bogen er en slags guide, en håndbog, der viser dig trin for trin, hvordan det gør det muligt at rumme at være sensitiv eller særligt sensitiv samtidig med, at du befinder dig i en hektisk verden.
Du vil få inspiration, vejledning og teknikker til, hvordan du helt konkret beskytter dig, renser dig af og samler dine energier. Masser af små, simple ting, der kan gøre din sanselige hverdag sjovere og mere selvkærlig.
Du vil lære at være Din egen bedste ven, når du forstår budskaberne fra din egen sensitivitet.
Pris: 249,95 kr.
Tilmeld dig mit nyhedsbrevet og få en forsmag på bogen
Boganmeldelser for ”Når engle får ben”
Den bog er et oplagt gaveemne.
Vibekes bog ”NÅR ENGLE FÅR BEN” tilbyder dig der er åben, sensitiv og intuitiv nogle effektive redskaber til at finde ro og balance i dit liv. Du lærer at lytte til din sjæl.
Og din sjæl ved, hvad der er godt for dig. Du lærer at vende opmærksomheden indad og dermed få et dybere kendskab til dig selv. Det er nemlig her du finder omsorgen for dig selv og fundamentet til at gå den vej, der er den helt rigtige for dig. Rigtig god rejse.